Product Design

Mød os

Pressebillede, Susi Hyldgaard & Regine Wowk

Skulle vi ikke lave nogle vuggesange for voksne?

En efterårsaften i 2018 sad vi, Susi Hyldgaard og Regine Wowk, overfor hinanden til en middag og talte om, hvor mærkeligt det var, at der ikke findes vuggesange til voksne, når nu det kan være så svært at falde i søvn. Så var den idé ligesom født.
Regine fik nogle ideer til teksterne på sine morgenture med hunden. Susi satte sig og skrev musikken.
Efter en lille omvej, hvor vi overvejede, om sangene skulle være decideret indslumringsmusik ovre i den elektroniske boldgade, er vi endt på dette enkle format: tangenter, vokal og andenstemme.
Tænk dem som en slags ”Solen er så rød mor”, bare for voksne. Sange, du kan synge for dig selv, sange, du kan synge for andre, sammen med andre, sange du kan lytte til, når du har brug for at vide, at du er god nok og det hele nok skal gå og at dét med at falde i søvn, ikke er så svært, som du lige nu ligger og fortæller dig selv, det er.

Susi fortæller om sig selv

Jeg har haft mange forskellige arbejdstitler: Formand i komponistforeningen DJBFA, bartender, tjener, kassedame, freelance journalist på DR, dirigent i Lottekorpset, kirkesanger og rengøringsassistent i De Gamles By. Senest nu også selvstændig psykoterapeut. Men, musikken har aldrig forladt mig siden jeg i tidernes morgen startede til klassisk klaver som 7årig. Ordene heller ikke, og samspillet imellem de to er og bliver noget af det mest interessante, jeg ved. Jeg elsker at sætte ord og toner sammen, og at formidle dem til omverdenen, både som performer og som komponist. Jeg har turneret mest i udlandet og derfor har det engelske sprog givet mest mening for mig. Men det har været en udsøgt fornøjelse at have det danske sprog imellem hænderne i form af vuggesangene her. Jeg glæder mig til at de får vinger, og kommer ud til jer som lyttere, brugere eller begge dele.

Regine fortæller om sig selv

I hele mit professionelle arbejdsliv har sproget været mit arbejdsværktøj. Musikken har også altid været der. Indtil jeg var 18, troede jeg, at jeg skulle være klassisk pianist og brugte næsten alle vågne timer på at øve mig og prøve at leve op til alt muligt. Jeg havde ikke modet og selvtilliden, og vendte drømmene ryggen, nærmest fra den ene dag til den anden. I dag er både klaveret og sangen mit frirum, min legeplads og et glædesdepot, jeg tanker op fra. Det blev vuggesangene, som fik den ægte glæde ved at lave musik tilbage i mit liv.